Vidensbank

Området mellem det, barnet kan alene, og det, det kan med hjælp fra en voksen eller et barn, der er et skridt foran. Det er her, læring og udvikling sker – og her, støtte gør mest gavn.

Faget, der undersøger, hvordan mennesker forandrer sig gennem livet – i fx tænkning, følelser, sprog og relationer. Piaget, Vygotskij, Erikson og Bowlby er blandt de mest kendte teoretikere.

Viste, at barnets udvikling formes af samspillet mellem flere niveauer: familie og institution (mikro), forholdet mellem dem (meso), samfundets rammer (ekso) og kultur og værdier (makro).

Beskrev, hvordan børn aktivt opbygger deres forståelse af verden gennem fire stadier: det sansemotoriske, det præoperationelle, det konkret-operationelle og det formelt-operationelle. Banede vejen for konstruktivismen.

Beskrev menneskets psykosociale udvikling som otte livsfaser, hver med sin krise – fx tillid mod mistillid hos spædbarnet og identitet mod rolleforvirring i ungdommen. Indførte begrebet identitetskrise.

Mente, at barnet udvikler sig i samspil med andre og gennem kulturens redskaber, især sproget. Kendt for begrebet den nærmeste udviklingszone og for at fremhæve legens betydning for udviklingen.

Arbejdede sammen med Bowlby og udviklede ‘Strange Situation’-metoden, der gør det muligt at beskrive børns tilknytningsmønstre: trygt, usikkert-undgående og usikkert-ambivalent. Mary Main og Erik Hesse føjede siden det desorganiserede mønster til.

Grundlægger af tilknytningsteorien: Små børn har et medfødt behov for en tryg tilknytning til en omsorgsperson, og tilknytningens kvalitet præger barnets senere udvikling og relationer.

FN’s konvention om barnets rettigheder, vedtaget i 1989. Den gælder alle under 18 år og samler børns rettigheder i grundlæggende rettigheder, udvikling (herunder leg og uddannelse), beskyttelse og deltagelse.

Central i udviklingen af begrebet mentalisering – evnen til at forstå sig selv og andre ud fra tanker, følelser og hensigter – som han ser udvikle sig i trygge tidlige relationer.

Udviklede en pædagogik, hvor barnet lærer ved selv at være aktivt i et forberedt miljø med særligt udviklingsmateriale. Kernen er selvstændighed og respekt for barnets eget tempo.

Leder af børnehjemmet Lóczy i Budapest. Pikler-tilgangen bygger på respektfuld pleje, tryg relation og barnets egen, frie motoriske udvikling – de voksne hjælper ikke barnet op i stillinger, det ikke selv kan komme i.

Professionsbachelor-uddannet fagperson, der arbejder med børn, unge og sårbare voksne om udvikling, læring og trivsel – fx i vuggestue og børnehave, skole og fritid eller i det sociale og specialpædagogiske felt. Uddannelsen varer 3½ år.

Psykologiske perspektiver på læring, udvikling og undervisning – fx motivation, læringsteorier og trivsel i skole og dagtilbud.

Forskede i spædbarnets udvikling. I ‘Spædbarnets interpersonelle verden’ (1985) beskriver han, hvordan barnet gennem samspil med omsorgspersoner danner flere lag af selvfølelse.

Kendt for begreberne ‘den tilstrækkeligt gode forælder’ og overgangsobjektet (fx bamsen) og for at fremhæve, at leg er afgørende for barnets udvikling og selvfølelse.