Vidensbank

Beskriver læring som noget, der altid rummer tre dimensioner: indhold, drivkraft (motivation og følelser) og samspil (med andre og omgivelserne).

Den proces, hvor mennesker ændrer viden, færdigheder, holdninger eller adfærd gennem erfaring og samspil. Læring forklares forskelligt af fx behaviorisme, konstruktivisme og sociokulturelle teorier.

At kunne forstå sig selv og andre ud fra de tanker, følelser og hensigter, der ligger bag adfærd. Evnen udvikles i trygge relationer, og begrebet bruges i pædagogisk arbejde, fx når voksne hjælper børn med at sætte ord på følelser.

Området mellem det, barnet kan alene, og det, det kan med hjælp fra en voksen eller et barn, der er et skridt foran. Det er her, læring og udvikling sker – og her, støtte gør mest gavn.

Forskede i spædbarnets udvikling. I ‘Spædbarnets interpersonelle verden’ (1985) beskriver han, hvordan barnet gennem samspil med omsorgspersoner danner flere lag af selvfølelse.

Tilgang, der ser fænomener som helheder, hvor delene påvirker hinanden. Bruges i pædagogisk praksis til at forstå samspil i børnegrupper, familier og institutioner – frem for at lede efter én enkelt årsag.

Viste, at barnets udvikling formes af samspillet mellem flere niveauer: familie og institution (mikro), forholdet mellem dem (meso), samfundets rammer (ekso) og kultur og værdier (makro).

Evnen til at klare modgang og belastning uden varig skade. Resiliens opstår ikke i et vakuum, men i samspil mellem barnet og dets omgivelser – ikke mindst trygge relationer til voksne.

Teori om børns stærke følelsesmæssige bånd til nære omsorgspersoner. En tryg tilknytning giver en base, barnet kan udforske verden ud fra; usikre mønstre kan præge barnets samspil og tillid.

Mente, at barnet udvikler sig i samspil med andre og gennem kulturens redskaber, især sproget. Kendt for begrebet den nærmeste udviklingszone og for at fremhæve legens betydning for udviklingen.