Vidensbank

Viste, at barnets udvikling formes af samspillet mellem flere niveauer: familie og institution (mikro), forholdet mellem dem (meso), samfundets rammer (ekso) og kultur og værdier (makro).

Model til at planlægge undervisning ved at se på sammenhængen mellem elevernes forudsætninger, rammer, mål, indhold, arbejdsformer og vurdering: Ændres ét element, påvirker det de andre.

Dialogfilosof. I ‘Jeg og Du’ (1923) adskiller han Jeg-Du-forholdet, hvor vi mødes som hele mennesker, fra Jeg-Det-forholdet, hvor vi betragter og bruger den anden.

Hovedperson i den kritiske pædagogik. I ‘De undertryktes pædagogik’ kritiserer han ‘bankmodellen’, hvor læreren fylder viden i eleverne, og foreslår en dialogbaseret undervisning, der sætter mennesker i stand til at forstå og forandre deres verden.

At møde et andet menneske åbent og med respekt for dets oplevelse og perspektiv. I pædagogikken: at se barnet som en person med egne følelser og hensigter – uden at give afkald på de voksnes ansvar for at sætte grænser.

Kolbs model beskriver læring som en cyklus i fire trin: konkret erfaring, refleksion over den, dannelse af begreber og teorier og aktiv afprøvning – hvorefter nye erfaringer begynder.

Kendt for bogen ‘Dit kompetente barn’ (1995). Argumenterer for, at børn skal mødes med ligeværd og autenticitet i stedet for autoritær opdragelse, og at de voksne tager ansvaret for relationen.

Læringssyn, der ser viden som noget, den lærende aktivt opbygger i mødet mellem erfaringer og ideer – ikke noget, der blot overføres fra en lærer. Hos Piaget er det den enkeltes konstruktion, hos Vygotskij en social.