Vidensbank

Aktivitet, som børn vælger selv og gør for dens egen skyld. Leg træner motorik, sprog og samarbejde og er en central måde, børn udforsker sig selv og verden på. Den kan deles i fx rolleleg, regelleg, konstruktionsleg og fysisk leg.

Dagtilbud for børn fra omkring 3 år til skolestart, hvor omsorg, leg, læring og dannelse hænger sammen. I Danmark er arbejdet rammesat af den pædagogiske læreplan.

Skabte ordet og tanken om børnehaven (Kindergarten) og så leg og aktivitet som barnets vigtigste vej til læring. Udviklede de såkaldte Fröbelgaver – legetøj, der inviterer til at udforske form og sammenhæng.

Bygger på Rudolf Steiners antroposofi. I de første år vægtes efterligning, leg, rytme og kunstnerisk og praktisk aktivitet, og pædagogen er et forbillede for barnet.

Mente, at barnet udvikler sig i samspil med andre og gennem kulturens redskaber, især sproget. Kendt for begrebet den nærmeste udviklingszone og for at fremhæve legens betydning for udviklingen.

Kendt for begreberne ‘den tilstrækkeligt gode forælder’ og overgangsobjektet (fx bamsen) og for at fremhæve, at leg er afgørende for barnets udvikling og selvfølelse.

Kognitiv psykolog og pædagogisk tænker. Er sammen med kolleger ophavsmand til begrebet stilladsering og argumenterer for, at børn lærer ved at opdage og ved at fortælle og forstå historier.

FN’s konvention om barnets rettigheder, vedtaget i 1989. Den gælder alle under 18 år og samler børns rettigheder i grundlæggende rettigheder, udvikling (herunder leg og uddannelse), beskyttelse og deltagelse.

Kommunikationsmønster, hvor modtageren får to modstridende budskaber (fx ord og kropssprog) og hverken kan svare rigtigt, forlade situationen eller tale om den. Bateson og kolleger beskrev det i 1950’erne.

At give lige nok støtte til, at barnet kan klare en opgave, og så trække støtten gradvist tilbage, efterhånden som barnet bliver sikrere. Begrebet stammer fra Bruner og kolleger og bygger videre på Vygotskijs tænkning.