Vidensbank

Den proces, hvor mennesker ændrer viden, færdigheder, holdninger eller adfærd gennem erfaring og samspil. Læring forklares forskelligt af fx behaviorisme, konstruktivisme og sociokulturelle teorier.

Kolbs model beskriver læring som en cyklus i fire trin: konkret erfaring, refleksion over den, dannelse af begreber og teorier og aktiv afprøvning – hvorefter nye erfaringer begynder.

Kendt for social læringsteori: Børn lærer meget ved at iagttage og efterligne andre (de berømte Bobo-dukke-forsøg). Indførte også begrebet self-efficacy – troen på egen evne til at klare en opgave.

Howard Gardners idé om, at intelligens ikke er én ting, men flere relativt uafhængige evner (fx sproglig, logisk-matematisk, musikalsk og kropslig). Teorien er populær i pædagogik, men også omdiskuteret blandt forskere.

Beskriver læring som noget, der altid rummer tre dimensioner: indhold, drivkraft (motivation og følelser) og samspil (med andre og omgivelserne).

Læringssyn, der ser viden som noget, den lærende aktivt opbygger i mødet mellem erfaringer og ideer – ikke noget, der blot overføres fra en lærer. Hos Piaget er det den enkeltes konstruktion, hos Vygotskij en social.

Tænkte på tværs af antropologi, kommunikation og biologi. Kendt for begrebet dobbeltbinding (modstridende budskaber), for sin tænkning om læring på flere niveauer og for at se mennesker som en del af mønstre og systemer.

Psykologiske perspektiver på læring, udvikling og undervisning – fx motivation, læringsteorier og trivsel i skole og dagtilbud.

At give lige nok støtte til, at barnet kan klare en opgave, og så trække støtten gradvist tilbage, efterhånden som barnet bliver sikrere. Begrebet stammer fra Bruner og kolleger og bygger videre på Vygotskijs tænkning.

Undervisning, der regelmæssigt flyttes ud i skolens nærmiljø – natur, samfund og kulturinstitutioner. Eleverne lærer gennem oplevelser og kropslig aktivitet i autentiske omgivelser.

Læren om undervisning og læring: Hvad skal der læres, hvorfor, hvordan og i hvilke rammer? Didaktikken hjælper pædagoger og lærere med at planlægge, gennemføre og vurdere forløb.

Forskede i dagtilbudspædagogik – læreplaner, trivsel, omsorg og læring – og i overgangen fra børnehave til skole.

Dagtilbud for børn fra omkring 3 år til skolestart, hvor omsorg, leg, læring og dannelse hænger sammen. I Danmark er arbejdet rammesat af den pædagogiske læreplan.

Skabte ordet og tanken om børnehaven (Kindergarten) og så leg og aktivitet som barnets vigtigste vej til læring. Udviklede de såkaldte Fröbelgaver – legetøj, der inviterer til at udforske form og sammenhæng.

Bagmand bag Reggio Emilia-tilgangen. Barnet er kompetent og har ‘hundrede sprog’ at udtrykke sig med, og miljøet, de voksne og børnene er alle med til at skabe læringen.

Området mellem det, barnet kan alene, og det, det kan med hjælp fra en voksen eller et barn, der er et skridt foran. Det er her, læring og udvikling sker – og her, støtte gør mest gavn.

Professionsbachelor-uddannet fagperson, der arbejder med børn, unge og sårbare voksne om udvikling, læring og trivsel – fx i vuggestue og børnehave, skole og fritid eller i det sociale og specialpædagogiske felt. Uddannelsen varer 3½ år.

Pædagogisk tilgang fra byen Reggio Emilia. Børn ses som kompetente og nysgerrige og udtrykker sig på ‘hundrede sprog’. Læring udforskes og dokumenteres i projekter, og miljøet kaldes ‘den tredje pædagog’.

Pædagogisk viden og praksis om læring, undervisning og støtte til mennesker med funktionsnedsættelser eller særlige behov – fx fysiske handicap, ordblindhed eller psykiske vanskeligheder.