Vidensbank

At udvikle sig som menneske i forhold til sig selv, andre og verden – med dømmekraft, værdier og kulturel forståelse. Begrebet (tysk: Bildung) er centralt i dansk pædagogik og er især knyttet til Grundtvig og Klafki.

Betydningsfuld for den tyske og skandinaviske didaktik. Kendt for begrebet kategorial dannelse og for den didaktiske analyse, der spørger, hvad der er det væsentlige at lære – og hvorfor.

Professionsbachelor-uddannet fagperson, der arbejder med børn, unge og sårbare voksne om udvikling, læring og trivsel – fx i vuggestue og børnehave, skole og fritid eller i det sociale og specialpædagogiske felt. Uddannelsen varer 3½ år.

Filosofiske spørgsmål om opdragelse og dannelse: Hvad er et godt liv, hvad er et menneske, og hvad er skolens og pædagogens opgave?

Psykologiske perspektiver på læring, udvikling og undervisning – fx motivation, læringsteorier og trivsel i skole og dagtilbud.

Læren om opdragelse, undervisning og dannelse – både som videnskab og som praksis. Rummer fx didaktik, pædagogisk psykologi, filosofi og sociologi.

Tradition, der ser uddannelse som forbundet med magt og ulighed og vil sætte mennesker i stand til at gennemskue og ændre uretfærdige forhold. Paulo Freire er en hovedperson.

Dagtilbud for børn fra omkring 3 år til skolestart, hvor omsorg, leg, læring og dannelse hænger sammen. I Danmark er arbejdet rammesat af den pædagogiske læreplan.

FN’s konvention om barnets rettigheder, vedtaget i 1989. Den gælder alle under 18 år og samler børns rettigheder i grundlæggende rettigheder, udvikling (herunder leg og uddannelse), beskyttelse og deltagelse.

Kolbs model beskriver læring som en cyklus i fire trin: konkret erfaring, refleksion over den, dannelse af begreber og teorier og aktiv afprøvning – hvorefter nye erfaringer begynder.