Vidensbank

Arbejdede sammen med Bowlby og udviklede ‘Strange Situation’-metoden, der gør det muligt at beskrive børns tilknytningsmønstre: trygt, usikkert-undgående og usikkert-ambivalent. Mary Main og Erik Hesse føjede siden det desorganiserede mønster til.

Kendt for social læringsteori: Børn lærer meget ved at iagttage og efterligne andre (de berømte Bobo-dukke-forsøg). Indførte også begrebet self-efficacy – troen på egen evne til at klare en opgave.

Grundlægger af tilknytningsteorien: Små børn har et medfødt behov for en tryg tilknytning til en omsorgsperson, og tilknytningens kvalitet præger barnets senere udvikling og relationer.

Viste, at barnets udvikling formes af samspillet mellem flere niveauer: familie og institution (mikro), forholdet mellem dem (meso), samfundets rammer (ekso) og kultur og værdier (makro).

Kognitiv psykolog og pædagogisk tænker. Er sammen med kolleger ophavsmand til begrebet stilladsering og argumenterer for, at børn lærer ved at opdage og ved at fortælle og forstå historier.

Beskrev menneskets psykosociale udvikling som otte livsfaser, hver med sin krise – fx tillid mod mistillid hos spædbarnet og identitet mod rolleforvirring i ungdommen. Indførte begrebet identitetskrise.

Central i udviklingen af begrebet mentalisering – evnen til at forstå sig selv og andre ud fra tanker, følelser og hensigter – som han ser udvikle sig i trygge tidlige relationer.

Aktivitet, som børn vælger selv og gør for dens egen skyld. Leg træner motorik, sprog og samarbejde og er en central måde, børn udforsker sig selv og verden på. Den kan deles i fx rolleleg, regelleg, konstruktionsleg og fysisk leg.

At kunne forstå sig selv og andre ud fra de tanker, følelser og hensigter, der ligger bag adfærd. Evnen udvikles i trygge relationer, og begrebet bruges i pædagogisk arbejde, fx når voksne hjælper børn med at sætte ord på følelser.

Området mellem det, barnet kan alene, og det, det kan med hjælp fra en voksen eller et barn, der er et skridt foran. Det er her, læring og udvikling sker – og her, støtte gør mest gavn.

Beskrev, hvordan børn aktivt opbygger deres forståelse af verden gennem fire stadier: det sansemotoriske, det præoperationelle, det konkret-operationelle og det formelt-operationelle. Banede vejen for konstruktivismen.

Leder af børnehjemmet Lóczy i Budapest. Pikler-tilgangen bygger på respektfuld pleje, tryg relation og barnets egen, frie motoriske udvikling – de voksne hjælper ikke barnet op i stillinger, det ikke selv kan komme i.

Psykologiske perspektiver på læring, udvikling og undervisning – fx motivation, læringsteorier og trivsel i skole og dagtilbud.

Evnen til at klare modgang og belastning uden varig skade. Resiliens opstår ikke i et vakuum, men i samspil mellem barnet og dets omgivelser – ikke mindst trygge relationer til voksne.

Forskede i spædbarnets udvikling. I ‘Spædbarnets interpersonelle verden’ (1985) beskriver han, hvordan barnet gennem samspil med omsorgspersoner danner flere lag af selvfølelse.

Teori om børns stærke følelsesmæssige bånd til nære omsorgspersoner. En tryg tilknytning giver en base, barnet kan udforske verden ud fra; usikre mønstre kan præge barnets samspil og tillid.

Faget, der undersøger, hvordan mennesker forandrer sig gennem livet – i fx tænkning, følelser, sprog og relationer. Piaget, Vygotskij, Erikson og Bowlby er blandt de mest kendte teoretikere.

Mente, at barnet udvikler sig i samspil med andre og gennem kulturens redskaber, især sproget. Kendt for begrebet den nærmeste udviklingszone og for at fremhæve legens betydning for udviklingen.