Vidensbank

Arbejdede sammen med Bowlby og udviklede ‘Strange Situation’-metoden, der gør det muligt at beskrive børns tilknytningsmønstre: trygt, usikkert-undgående og usikkert-ambivalent. Mary Main og Erik Hesse føjede siden det desorganiserede mønster til.

At møde et andet menneske åbent og med respekt for dets oplevelse og perspektiv. I pædagogikken: at se barnet som en person med egne følelser og hensigter – uden at give afkald på de voksnes ansvar for at sætte grænser.

Forsker i relationerne mellem voksne og børn i børnehaven. Kendt for at gøre anerkendelse og relationskompetence til praktisk pædagogik – blandt andet ved at formidle Anne Lise Løvlie Schibbyes teori om anerkendende relationer.

Tænkte på tværs af antropologi, kommunikation og biologi. Kendt for begrebet dobbeltbinding (modstridende budskaber), for sin tænkning om læring på flere niveauer og for at se mennesker som en del af mønstre og systemer.

Grundlægger af tilknytningsteorien: Små børn har et medfødt behov for en tryg tilknytning til en omsorgsperson, og tilknytningens kvalitet præger barnets senere udvikling og relationer.

Dialogfilosof. I ‘Jeg og Du’ (1923) adskiller han Jeg-Du-forholdet, hvor vi mødes som hele mennesker, fra Jeg-Det-forholdet, hvor vi betragter og bruger den anden.

Kommunikationsmønster, hvor modtageren får to modstridende budskaber (fx ord og kropssprog) og hverken kan svare rigtigt, forlade situationen eller tale om den. Bateson og kolleger beskrev det i 1950’erne.

Central i udviklingen af begrebet mentalisering – evnen til at forstå sig selv og andre ud fra tanker, følelser og hensigter – som han ser udvikle sig i trygge tidlige relationer.

Videreudvikler Frankfurterskolens kritiske teori og er kendt for sin anerkendelsesteori: Mennesket får en sund identitet ved at blive anerkendt i tre sfærer – kærlighed i de nære relationer, ret og solidaritet i fællesskabet.

Kendt for bogen ‘Dit kompetente barn’ (1995). Argumenterer for, at børn skal mødes med ligeværd og autenticitet i stedet for autoritær opdragelse, og at de voksne tager ansvaret for relationen.

At kunne forstå sig selv og andre ud fra de tanker, følelser og hensigter, der ligger bag adfærd. Evnen udvikles i trygge relationer, og begrebet bruges i pædagogisk arbejde, fx når voksne hjælper børn med at sætte ord på følelser.

Leder af børnehjemmet Lóczy i Budapest. Pikler-tilgangen bygger på respektfuld pleje, tryg relation og barnets egen, frie motoriske udvikling – de voksne hjælper ikke barnet op i stillinger, det ikke selv kan komme i.

Evnen til at klare modgang og belastning uden varig skade. Resiliens opstår ikke i et vakuum, men i samspil mellem barnet og dets omgivelser – ikke mindst trygge relationer til voksne.

Motivationsteori (Deci og Ryan): Mennesker motiveres indefra, når tre grundlæggende behov dækkes – autonomi, kompetence og samhørighed. Bruges blandt andet til at forstå trivsel og engagement i skole og dagtilbud.

Forskede i spædbarnets udvikling. I ‘Spædbarnets interpersonelle verden’ (1985) beskriver han, hvordan barnet gennem samspil med omsorgspersoner danner flere lag af selvfølelse.

Tilgang, der ser fænomener som helheder, hvor delene påvirker hinanden. Bruges i pædagogisk praksis til at forstå samspil i børnegrupper, familier og institutioner – frem for at lede efter én enkelt årsag.

Teori om børns stærke følelsesmæssige bånd til nære omsorgspersoner. En tryg tilknytning giver en base, barnet kan udforske verden ud fra; usikre mønstre kan præge barnets samspil og tillid.

Kendt for begreberne ‘den tilstrækkeligt gode forælder’ og overgangsobjektet (fx bamsen) og for at fremhæve, at leg er afgørende for barnets udvikling og selvfølelse.