Vidensbank

At udvikle sig som menneske i forhold til sig selv, andre og verden – med dømmekraft, værdier og kulturel forståelse. Begrebet (tysk: Bildung) er centralt i dansk pædagogik og er især knyttet til Grundtvig og Klafki.

Pragmatiker, der mente, at man lærer gennem erfaring og ved at løse virkelige problemer i demokratiske fællesskaber – kendt som ‘learning by doing’. Har haft stor betydning for projektarbejde og erfaringsbaseret undervisning.

Tysk tradition inden for kritisk teori, knyttet til Institut für Sozialforschung i Frankfurt. Kendte navne er Adorno, Horkheimer, Marcuse, Habermas og – i tredje generation – Honneth.

Hovedperson i den kritiske pædagogik. I ‘De undertryktes pædagogik’ kritiserer han ‘bankmodellen’, hvor læreren fylder viden i eleverne, og foreslår en dialogbaseret undervisning, der sætter mennesker i stand til at forstå og forandre deres verden.

Inspirerede højskolebevægelsen og friskolerne med tanken om ‘det levende ord’, folkelig oplysning og livsoplysning: At skolen skal vække lyst til at lære og styrke fællesskabet.

Friskoler, der bygger på Grundtvigs menneskesyn og Christen Kolds skoletanker – med mundtlig fortælling, fællessang og vægt på det levende ord. De er en del af den danske friskoletradition.

Betydningsfuld for den tyske og skandinaviske didaktik. Kendt for begrebet kategorial dannelse og for den didaktiske analyse, der spørger, hvad der er det væsentlige at lære – og hvorfor.

Tradition, der ser uddannelse som forbundet med magt og ulighed og vil sætte mennesker i stand til at gennemskue og ændre uretfærdige forhold. Paulo Freire er en hovedperson.

Mener i ‘Den etiske fordring’ (1956), at vi er afhængige af hinanden og holder hinandens liv i vores hænder. Det giver en etisk fordring, der viser sig i ‘suveræne livsytringer’ som tillid, medfølelse og oprigtighed.

Filosofiske spørgsmål om opdragelse og dannelse: Hvad er et godt liv, hvad er et menneske, og hvad er skolens og pædagogens opgave?